Camille Sejr
Psykoterapi


Om mig


Jeg er datter, storesøster, mor, hustru, veninde og psykoterapeut. 
Jeg bor i København med min datter på 2 år og min mand. 

- Født i 1995
- Student fra Ordrup Gymnasium 2014
- 10 års blandet arbejdserfaring 
- Bliver nogens mor 2022 
- Psykoterapeut fra SEOP - Skolen for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi 2024. 

Jeg startede i psykoterapi, da jeg var 15 år, og for mig var det helt særligt, at have et rum kun for mig, og et rum hvor jeg kunne være med alt det, jeg synes var svært at være med ude i verden. Terapien var et sted hvor jeg kunne øve mig, et rum hvor jeg kunne vokse, og et rum hvor jeg kunne lægge alt det jeg ikke havde brug for at slæbe rundt på hver eneste dag. Et sådan rum vil jeg gerne give videre, og derfor valgte jeg at blive psykoterapeut. 

Jeg blev gravid, da jeg var 25 år, og fik min datter da jeg var 26. Min første graviditet var et vindæg, et liv der ikke skulle leve videre hos os. Min anden graviditet blev til vores datter. Med moderskabet kom kærligheden, ensomheden og skrøbeligheden. 

Jeg tror på, at livet er evigt foranderligt, og personligt bliver jeg aldrig færdig med at udvikle mig. Nye relationer vil udfordre, gamle relationer vil på ny udfordre mig. Livsomstændigheder vil omforme mig, og alt sammen vil tvinge mig til at bygge nye broer, og rive de ned der ikke længere kan holde mig oppe. 

Jeg kan ikke give dig svarene. Men jeg kan holde hånden under det du har brug hjælp til at løfte. Jeg kan være et lyttende øre, fri for fordomme og domme. Måske jeg kan være det spejl du mangler. Og så kan jeg være et nervesystem du kan låne lidt, hvis dit eget har brug for et at læne sig ind i. 





   

Privatlivspolitik            © Camille Sejr 2025 alle rettigheder forbeholdt