Camille Sejr
Psykoterapi


Om psykoterapi


For mig er eksistentiel psykoterapi, terapi med mennesket her og nu i fokus. Vi forholder os til dét der er vigtigt lige nu. Vi taler om din væren og de udfordringer, du er stødt ind i. Udgangspunktet er nutiden, og fortiden er noget vi taler om, når og hvis det bliver relevant. 

Vi har alle forskellige strategier for at leve vores liv. Nogle strategier har vi tilegnet os for at sikre vores overlevelse. Når vi bliver ældre, kan nogle af disse strategier blive mere eller mindre uhænsigtmæssige for os. Måske de ikke virker som de plejer at gøre, eller måske de gør at, du sidder fast et sted, du gerne vil væk fra. Hos mig er omsorgen for os selv og for vores overlevelsesmekanismer essentiel for at kunne forandre, og for at kunne klargøre, hvilke af dem du skal bruge som din styrke. 

Hvorfor gå i terapi?

Min oplevelse er, at terapi kan hjælpe til at gøre det uklare klart. 

Min ambition er at skabe et trygt rum til, at du kan være lige præcis den du er, og måske den udgave du gerne vil være mere af ude i den virkelige verden. Mit rum er et sted, vi sammen kan øve alt det, der kan føles svært, ude blandt de andre mennesker.

Hvad taler vi om i terapi?

Det bestemmer du. Det er din verden vi udforsker sammen. Jeg er der for dig. 

Hvorfor vælge mig? 

Måske du finder genkendelse i mit ståsted i livet. Måske jeg har samme erfaringsgrundlag som du eller måske det er noget helt tredje. Hvad end det er, er du ihvertfald velkommen hos mig. 

Jeg arbejder oplevelsesorienteret, hvilket betyder, at vi arbejder med det, der fylder hos dig. Vi taler med udgangspunkt i din aktuelle situation og dét, du synes er vigtigt. 

   

Privatlivspolitik            © Camille Sejr 2025 alle rettigheder forbeholdt